Retrodigitalisering.dk er ikke længere aktiv. Information om retrodigitaliseringsprojektet og dets resultater kan i stedet findes på Danske Kommunearkiver på Transkribus

Af Jonas Juul

I anledning af det forholdsvis nyligt afholdte kommunal- og regionsvalg, hvor vi i Danmark generelt har en høj valgdeltagelse, er det interessant at tage et kig på valgdeltagelsen i det danske demokratis spæde start. Til dette bruges Beder-Malling Sognekommunes Forhandlingsprotokol i 1841-1864 som eksempel.

I 1841 var det stort set kun gårdejende mænd, der var valgberettigede – altså havde ret til at stemme – hvilket var forholdsvis få. Enhver stemme havde derfor større betydning for valgets udfald end i dag, men alligevel var valgdeltagelsen for det meste lav og faldt endda i de nævnte årtier.

Forstandervalg 1841-1856

Ved det første valg til Beder-Mallings Sogneforstanderskab 1. december 1841 boede der 106 gårdejere (inkl. præsten) i Beder-Malling Sognekommune. Seks af gårdejerne var kvinder, som mødte op til valget, men pga. deres køn blev afvist og erklæret ikke valgberettigede. Det efterlod 100 gårdejere, der måtte stemme. Af dem mødte 76 op og stemte, hvilket giver en valgprocent på 76%.

Ved næste forstanderskabsvalg 10. december 1844 var der 107 gårdejere. Syv af dem var kvinder, som stadig ikke havde ret til at stemme og denne gang valgte at blive væk. 65 ud af de resterende 100 gårdejere mødte op, hvilket giver en stemmeandel på 65%.

Ved forstanderskabsvalgene herefter begyndte antallet af fremmødte vælgere at være så lavt, at man ikke længere gad skrive navnene på alle valgberettigede i sognene ned, hvilket man ellers hidtil havde gjort. Derfor gik man over til kun at anføre navnene på dem, der mødte op og stemte. Det er derfor ikke muligt at beregne præcise stemmeprocenter for disse valg, men vi kan med rimelig sikkerhed antage, at antallet af gårdejere i sognene snarere steg end faldt. Derfor har antallet af valgberettigede formodentlig været 100 eller derover, i særdeleshed efter grundloven af 1849 gjorde flere valgberettigede.

Derudover bliver stemmeprocenten i denne periode endnu sværere at vurdere, idet valgene i 1847, 1850 og 1853 var suppleringsvalg med skiftende antal stemmeberettigede. Efter grundloven af 1849 fik alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år – ca. 15% af Danmarks befolkning – herefter havde ret til at stemme. De havde dog kun ret til at stemme til den ”lille del” af Sogneforstanderskabet, dvs. at de i Beder-Malling var med til at vælge fire medlemmer. Kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år havde ret til at stemme til valget af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer, det vil sige fem medlemmer. Det sikrede, at de rigeste, mandlige borgere fortsat var stærk repræsenterede. Der var dog i denne periode i alt ti sognemedlemmer, da præsten var obligatorisk medlem. Disse valg blev ofte holdt forskudt med tre år imellem hvert valg, således at der hvert sjette år havde været valg til alle medlemmer.

Ved suppleringsvalget 16. december 1847 stemte kun 41 personer. Ved valget 30. december 1850 stemte 38 personer, og ved valget 21. december 1853 var man helt nede på kun 25 personer. Valgdeltagelsen var altså stødt faldende på trods af indførelsen af 1849 grundloven, der gjorde flere stemmeberettigede. Desuden var den faldende deltagelse upåvirket af, hvor mange der kunne stemme. Ved valget i 1850 havde kun den højst beskattede femtedel stemmeret, imens det i 1853 var hovedparten af mænd over 30 år, og alligevel faldt valgdeltagelsen. I 1853 var det over 200 personer, der kunne stemme, så valgdeltagelsen har været under 12,5%.

Ved næste valg i december 1855 kom der igen valg til hele sogneforstanderskabet på én gang. Det skyldes, at en række ændringer trådte i kraft omkring årsskiftet 1855/1856. Blandt andet ophørte præsten med at være obligatorisk medlem, og antallet af pladser faldt dermed fra ti til ni. Valgene blev foretaget således, at der afholdtes valg til den mindre halvdel for de fleste mænd over 30 år den 17. december 1855, og til den større halvdel for den højst beskattede femtedel den 27. december 1855. Ved førstnævnte valg mødte 32 vælgere op og stemte. Det vil sige, at valgdeltagelsen var steget marginalt siden sidste suppleringsvalg til den mindre halvdel. Det skal her tilføjes, at det afgående forstanderskab skulle stemme til valget, hvilket 9 af de 10 medlemmer gjorde, da den sidste var syg. Det betyder, at frasorterer man dem, var der i 1853 kun 23 fremmødte vælgere. Værre gik det med den del af valget, som kun den højest beskattede femtedel måtte deltage i. Ved det sidste af denne type valg, der fandt sted i 1850, var man nede på 25 fremmødte. Ved valget 27. december 1855 mødte kun 18 vælgere op.

Hvis dem, der blev valgberettigede, da grundloven af 1849 trådte i kraft, ikke var interesserede i at stemme, ville det kunne forklare et fald i stemmeprocenterne. Men når man ser på selve antallet af stemmer, er det bemærkelsesværdigt, at selv efter grundloven af 1849 er et stort fald i stemmeantallet fra hhv. 76 i 1841 og 65 i 1844. Desuden peger valgene i december 1855 på, at på dette tidspunkt var det især for den højst beskattede femtedel, som havde kunnet stemme siden 1841, at faldet i antallet af stemmer var mest markant.

Andre valg 1849-1856

Endnu værre gik det med de valg, som ikke omhandlede sogneforstanderskabet, der fandt sted i perioden 1849-1856. Da der skulle vælges en valgmand til Landstinget 21. december 1849, var der 216 valgberettigede. Her mødte kun 25 op, hvilket giver en stemmeandel på 11,6%. Valgbestyrelsen på ni mand var blandt dem, der stemte, og fraregner man dem, mødte kun 16 ud af 207 valgberettigede op, hvilket giver 7,7%. Der har selvsagt også været en valgbestyrelse på de tidligere nævnte valg, men ved valgene her, hvor så få mødte frem, viser det endnu tydeligere, hvor få der frivilligt deltog.

Dette tal var også faldende: Ved endnu et valg af valgmænd til Landstinget 3. oktober 1850 mødte 22 ud af 218 valgberettigede op, hvilket svarer til 10,1%. Hvis man igen fraregner valgbestyrelsen på seks personer, er vi nede på 7,5%.

Lavpunktet kom ved valget 2. august 1852, hvor der skulle vælges valgmænd til folketingsvalget d. 4. august samme år. Her var der 230 valgberettigede i Beder og Malling sogne, men ingen mødte op ud over valgbestyrelsen.

Marginalt bedre gik det, da der 13. maj 1853 igen skulle vælges to valgmænd til Landstinget. Af 248 valgberettigede mødte én person op udover valgbestyrelsen, som her var ni mand. Det giver en samlet valgdeltagelse på 4%, og fraregnet valgbestyrelsen en valgdeltagelse på 0,42%.

Det gik igen lidt fremad med stemmeandelen til valget af valgmænd til landstingsvalget i november 1855. Udover syv personer fra forstanderskabets valgbestyrelse mødte syv valgberettigede op for at stemme. Denne ”opblomstring” af antal stemmer varede dog ikke længe: Da der 14. marts 1856 skulle vælges en repræsentant for Beder og Malling sogne til at deltage i amtsrådsvalget 19. marts i Aarhus, var der igen ingen udover valgbestyrelsens syv medlemmer, der mødte op. Her var ellers grund til at deltage, da der var lagt op til et kampvalg mellem sogneforstander Rasmus Eskesen fra Malling og sogneforstander Peder Andersen fra Pøel sydøst for Malling. Valget endte med, at førstnævnte fik tre stemmer, mens sidstnævnte fik fire og blev valgt. Her kunne kun få stemmer have gjort en stor forskel.

Den 26. oktober samme år var der valg til bestyrere af fattigkassen, og heller ikke dette valg vakte den store interesse. Ved valget blev det besluttet at have en fattigkasse for hvert sogn, og her kan man se en mindre forskel på stemmedeltagelsen de to sogne imellem. For Beder stemte seks udover de to fremmødte forstandere fra sognet; og for Malling, på trods af at dette var – og er – et større sogn, stemte kun én enkelt person udover de tre fremmødte forstandere fra dette sogn.

Vendepunktet 1858-1864

Som man kan se, så var der omkring midten af 1800-tallet langt flere valg (for dem som kunne stemme), end vi har i dag. En del af valgene kunne virke meget ligegyldige eller svære at se det store formål med, eksempelvis når det ikke var direkte valg, men man skulle vælge en eller flere valgmænd, som så skulle vælge en repræsentant på sognekommunens vegne. Endnu mere ligegyldigt kunne det virke ved valg som det den 15. juni 1858, hvor der skulle stemmes om valgmænd, som blot skulle deltage i et supplerende landtingsvalg. Her skulle valgmænd fra flere kommuner kun være med til at vælge kun to langstingsmænd: Af Beder-Malling kommunes 258 registrerede vælgere var kun mødt 15, heraf syv sogneforstandere. Dette giver en valgdeltagelse på 5,8% og fraregnet de forstandermedlemmer, der skulle møde op, en valgdeltagelse på 3,2%. Fattigkassen var også et af de valg, hvor kun få mødte frem. Ved valg dertil 14. december 1859 mødte kun fem op: sogneforstanderskabets formand, yderligere tre forstandere og kun én udenfor forstanderskabet.

Som vanligt var der stadig flere fremmødte til valgene til sogneforstanderskabet. Ved valget 20. december 1858, var det – ligesom ved forstandervalget 21. december 1853 – de fleste mænd over 30 år, der kunne stemme. Ligesom valget i 1853, og i modsætning til valget i 1855, var det igen et suppleringsvalg. I forhold til valget i 1853 steg antallet af stemmer med to, fra 25 til 27 inklusive forstanderskabets ni stemmer. Valgdeltagelsen var et fald i forhold til de 32 fremmødte til valget til hele forstanderskabet i 1855, men altså en lille stigning i forhold til seneste suppleringsvalg.

Herefter blev forskellen i antal stemmeberettigede til sogneforstanderskabsvalg mere tydelig. Det næste valg 23. december 1861, der kun var for ”den høist beskattede Femtedeel af Comunens Beboere som ere i Besiddelse af Valgbarhed til Folkethinget”, var kun mødt 12 vælgere mødt frem.

I denne tid var der også valg til enkelte sognerådsmedlemmer, der skulle erstatte et medlem, der var død, syg eller havde andre forpligtelser. Også her er forskellen på antal stemmeberettigede slående: Ved et valg 14. december 1859 for den højest beskattede femtedel, var der kun mødt fire vælgere op. Derimod var der ved samme type valg 30. juli 1862 og 8. januar 1863, hvor de fleste mænd over 30 år kunne stemme, hhv. 11 og 16 fremmødte.

I løbet af 1860’erne så faldet af antallet af stemmer ud til at stoppe – valgdeltagelsen steg ligefrem. Vi slutter af med at vise, hvordan valgdeltagelsen steg: Ved et valg af valgmænd 30. juli 1862 deltog 12 ud af 292 mulige vælgere, heraf otte forstanderskabsmedlemmer. Det giver en valgdeltagelse på 4,1% (1,4% ekskl. Forstanderne). Et fald i forhold til valget den 15. juni 1858. Der ses dog en stigning ved valget til samme den 1. juni 1863, hvor 22 vælgere deltog, heraf igen otte forstanderskabsmedlemmer. Antallet af valgberettigede var steget fra 292 til 294 siden sidste valg, men alligevel kom valgdeltagelsen op på 7,5% (4,9% ekskl. forstanderne). Dette var det bedste fremmøde til valg af valgmænd siden 1850. Det blev dog overgået 14. december 1864, hvor 43 vælgere inkl. 9 forstandere ud af 313 valgberettigede mødte frem, hvilket giver en valgdeltagelse på 13,7% (11,2% ekskl. forstanderne). Det var rekord for deltagelsen til valg af valgmænd.

Også sogneforstandervalgene fik øget deltagelse: 21. december 1864, hvor igen de fleste mænd over 30 år kunne stemme, mødte i alt 38 personer frem (inkl. syv fra forstanderskabet, hvoraf fire sad i valgbestyrelsen). Det var det højeste siden 1850, hvor også 38 mænd stemte.

Heldigvis er der sket endnu større fremskridt i valgdeltagelsen siden da. Ved kommunalvalget i 2017 havde Beder Skoles valgsted en stemmeandel på 80,71% og i 2021 på 78,15% og Malling Skole en valgdeltagelse på 75,89% i 2017 og 74,14% i 2021. Ved folketingsvalget i 2019 havde Beder Skole en stemmeandel på 91,3% og Malling Skole en på 89,79%.

Henvisninger:

Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891

Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/ (indhentet 08/01-2022)

KMDValg, https://www.kmdvalg.dk/ (indhentet 01/11-2021 og 04/01-2022)