Introduktion

Læs om administrationsenheder og protokollernes opbygning

Senest transskriberetMosbjerg 1910-1921, Marvede 1928-1944, Marvede-Hyllinge 1842-1857

Sogne- og byrådsprotokoller er fortegnelser over lokaladministrationens arbejde hhv. på landet og i byerne. Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte staten at lægge en større del af det daglige ansvar for samfundets styring ud til lokale råd. Frem til kommunalreformen i 1970 var Danmark inddelt i de mindre enheder landkommuner og købstadkommuner. Hvor landkommunen bestod af ét eller flere små sogn, var købstadkommunen forankret i de større byer. Kommunerne blev styret forskelligt, men var begge underlagt de større regionale enheder, amter.

Landkommune

Også kaldet sognekommune. Første skridt mod selvstyre blev taget i 1841 med indførelsen af sogneforstanderskaber, der fik ansvar for økonomi og veje. Rådet blev ledet af en formand og havde præsten og større jordejere som fødte medlemmer. Dertil et antal valgte medlemmer. I 1868 blev sogneforstanderskaberne omdannet til sogneråd, der ikke længere havde fødte medlemmer. Sognerådet overtog nu det endelige ansvar for skole- og fattigsager fra præsten. Over tid blev ansvarsområderne udvidet. Med socialminister K.K. Steinckes socialreform i 1933 overtog sognerådet ansvaret for al kommunal hjælp.

Købstadkommune

Med historiske kongelige privilegier til at drive handel og håndværk havde byerne tradition for selvstyre. Disse blev ledet af en magistrat, som bestod af kongeligt udpegede borgmestre og rådmænd. I 1837 blev der indført en borgerrepræsentation, som sammen med magistraten formelt fik overdraget ansvaret for den lokale økonomiske bestyrelse. Dermed blev bykernen og omkringliggende grunde gjort til en egentlig kommune. I 1869 blev borgerepræsentationerne til byråd, der blev ledet af en borgmester, der indtil 1919 stadig blev udpeget af kongen. Byrådet overtog administrationen af skoler, fattige og havnen og kunne nedsætte udvalg til at tage sig af særlige opgaver.

Amt

Amterne var centraladministrationens lokale repræsentant. De blev ledet af en amtmand i samarbejde med et amtsråd, hvor en del af medlemmerne blev udvalgt af de forskellige sogne- og byråd. Først i 1960 blev direkte valg til amtsrådene indført. Amtet havde rødder i senmiddelalderens len, og amtmanden var indtil 1849 den enevældige konges forlængede arm. Alle forvaltningssager skulle forbi hans bord. Dette fortsatte på nationalstatens vegne og omfattede bl.a. kirkelige forhold, retsvæsen, politi og sundheds- væsen samt hele den kommunale forvaltning. Fra 1868 overgik kontrollen med købstæderne dog til Indenrigsministeriet. Amtmanden kunne øve en særlig indflydelse og skulle indberette uhensigtsmæssige lokale dispositioner. Derfor optræder amtet også fra tid til anden i de kommunale protokoller.

Forhandlingsprotokol

Det lokale råd mødtes regelmæssigt og skulle føre protokol over deres forhandlinger. Protokollen var formandens ansvar, men opgaven som pennefører kunne uddelegeres. Ved afslutningen af et møde skulle de tilstedeværende medlemmer underskrive. Indtil 1868 blev der i landkommunerne ført tre protokoller: én for fattigsager, én for skolesager og én almindelig forhandlingsprotokol. Efter 1868 blev alle sager samlet i én protokol både i land- og købstadkommuner.

Protokollerne er kronologisk opbyggede og indeholder som regel en kort opridsning af sagen og en afgørelse. Der er ofte tale om en beslutningsprotokol, hvorfor korrespondance og interne diskussioner almindeligvis ikke fremgår. I visse protokoller skulle mindretalsudtalelser dog indskrives. Alt vedrørende kommunen kunne forhandles, men det er især principper, nybrud og tungere økonomi, som er blevet noteret.

For en grundigere indføring kan du finde mere materiale under Litteratur.

Senest transskriberetMosbjerg 1910-1921, Marvede 1928-1944, Marvede-Hyllinge 1842-1857