Hvor i alverden er Constby?

Af Laura Bang Jensen

Hej! Mit navn er Laura Bang Jensen. Jeg er 26 år gammel og studerer historie på 4. semester ved Aarhus Universitet. Udover at studere er jeg også frivillig ved Aarhus Stadsarkiv, hvor jeg arbejder på deres Transkribus projekt. Ved projektet hjælper jeg med at transskribere sognerådsprotokoller. Når jeg har siddet med sognerådsprotokollerne, er jeg regelmæssigt stødt på ting, jeg ikke forstår. De ting har jeg besluttet mig for at undersøge og skrive en serie blogindlæg om, hvad jeg har fundet ud af. Det her er blogindlæg nummer 3.

Mysteriet

I sognerådsprotokollerne, som jeg har arbejdet med, er alle navne efterfulgt af byen hvori personen boede. I mit arbejde er jeg flere gange stødt på folk, der har boet et sted, de kalder Constby (nogle gange skrevet i anførselstegn). Det er ikke et stednavn, der umiddelbart lyder dansk, og der kommer intet frem, når man googler det. Når man så også tænker på, at det nogle gange er skrevet i anførselstegn, så er der noget, der tyder på at det ikke er et rigtigt stednavn.

Men hvordan bliver man klogere, hvis man ikke kan finde ud af at Google sig frem til svaret? Man må udnytte sit netværk. Min far er vokset op i Ormslev-Kolt Kommune, og da jeg spurgte ham om Constby var et sted han var bekendt med, svarede han nej. Hans bedste gæt ville dog være, at det er, hvad man har kaldt det lokale gods Constantinsborg. Det viste sig at være et meget godt gæt.

For at få gættet bekræftet fandt jeg alle de navne i sognerådsprotokellen der stod noteret som boende i Constby. Derefter fandt jeg folketællingen over Constantinsborg fra 1930 på Rigsarkivets hjemmeside, ”Arkivalieronline”, hvor man også kan finde folketællinger fra andre

steder i Danmark og andre perioder. Ved at sammenligne de to arkivalier, fandt jeg en person, hvis navn og erhverv dukkede op begge steder. Det var en smed ved navn Chr. Martin Christiansen. Enten er det et vildt tilfælde, ellers kan vi nu være sikre på at ”Constby” og Constantinsborg er det samme.

Constantinsborg

Constantinsborg er et gods, der ligger ned til Årslev Engsø i nærheden af Ormslev og Stavtrup. Godset har eksisteret siden ca. 1400, og dengang hed det Stadsgaard. Det var først i 1667 at man begyndte at kalde det Constantinsborg, fordi Constantin Marselis tog ophold på godset for at bestyre det på sin fars vegne (hans far var Gabriel Marselis, som Marselisborg Slot er opkaldt efter). I 1867 købte Hendrik Pontoppidan Constantinsborg og godset forblev i hans familie i over 100 år, indtil Troels Holck Povlsen købte det i 1999. I dag er godset ejet af den danske rigmand Anders Holck Povlsen.

Der har gennem tiden været opført flere forskellige hovedbygninger, hvor Constantinsborg ligger i dag. I 1587 blev der f.eks. opført en ny hovedbygning, da Frederik II mente, at der skulle stå et hus, der var en konge værdigt, fordi kronen på dette tidspunkt havde overtaget godset. Den bygning, der stadig står i dag, blev først bygget i 1801. Der er dog blevet lavet flere renoveringer og moderniseringer på det siden da.

I 1930 var det Alfred Pontoppidan, der var ejer af godset. Ifølge folketællingen fra 1930 boede Alfred på godset sammen med fem familiemedlemmer og omkring 20 tjenestefolk. Deriblandt var den tidligere nævnte smed Chr. Martin Christiansen, men også en chauffør, nogle husassistenter og en hel del landmænd. Alfred var veluddannet inden for landbrug, og havde bl.a. gået i skole i Tyskland, England og Skotland. Han var derfor særligt dygtig til at drive godset. Det betød også at det blev et eftertragtet sted for unge landmænd at blive uddannet, hvilket forklarer hvorfor de mange landmænd anført i folketællingen.

Hvad er Constby?

Brugen af Constby i sognerådsprotokollerne henviser tydeligvis til Constantinsborg i et eller andet omfang. Efter at have arbejdet med Constby og Constantinsborg, er jeg blevet nysgerrig på, hvor udbredt udtrykket ”Constby” helt præcist har været.

Når man husker på, at intet dukker op når man googler udtrykket, er der allerede noget der, der tyder på, at det ikke har været særligt udbredt. Det kunne dog være spændende at få det bekræftet, og for at gøre det, har jeg igen måtte ty til mit netværk. Gennem min fars familie har jeg fået kontakt til nogle fra Pontoppidanslægten, og en af dem var endda barn på Constantinsborg i 1930’erne. Ingen af dem har nogensinde hørt udtrykket ”Constby” før, hvilket indikerer, at det ikke har været en del af dagligdagstalen i området.

Taget i betragtning af, hvordan ”Constby” er blevet brugt i sognerådsprotokollerne, så tror jeg, at der er større chance for at udtrykket alene er blevet brugt af referenten, og at han har brugt det til at differentiere mellem dem der, boede i Constantinsborgs hovedbygning og dem der boede andre steder på det landområde der hørte til godset.

Litteratur og kilder                                              

• Forhandlingsprotokol for sogneraadet – Ormslev-Kolt, 1928-1938, Aarhus Stadsarkiv, s. 251-300
• Folketælling for Aarhus Amt, Ning herred, Ormslev sogn 1930, Rigsarkivet
• Danmark set fra luften: https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object323466
• Constantinsborg: https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/constantinsborg
• Hassø, Arthur G. Danske Slotte og Herregaarde. Hassing, 1945.