Af Laura Bang Jensen
Hej! Mit navn er Laura Bang Jensen. Jeg er 26 år gammel og studerer historie på 4. semester ved Aarhus Universitet. Udover at studere er jeg også frivillig ved Aarhus Stadsarkiv, hvor jeg arbejder på deres Transkribus projekt. Ved projektet hjælper jeg med at transskribere sognerådsprotokoller. Når jeg har siddet med sognerådsprotokollerne, er jeg regelmæssigt stødt på ting, jeg ikke forstår. De ting har jeg besluttet mig for at undersøge og skrive en serie blogindlæg om, hvad jeg har fundet ud af. Det her er blogindlæg nummer 2.
I mit arbejde med Transkribus arbejder jeg med dokumenter fra 1930’erne. Det er næsten 100 år siden, og det danske sprog har udviklet sig meget i mellemtiden. Det betyder, at nogle ord, der var normale at bruge dengang, sjældent eller aldrig bliver brugt i dag. Derfor er jeg – ikke overraskende – stødt på ord, som jeg aldrig har hørt før og ikke ved, hvad betyder. Det kan også være, at grunden til, at jeg ikke kender disse ord, er fordi de omhandler emner, som jeg ikke før har beskæftiget mig med. Nogle af de ord vil jeg kigge nærmere på her:
Mulktering
Ordinært møde d. 14/9 1932, Forhandlingsprotokol for Ormslev-Kolt Sogneråd, 1928-1938.
Mulktering var det første, ord jeg stødte på, hvor jeg virkelig blev forvirret og i tvivl om, hvorvidt det var et rigtigt ord. Det lå mærkeligt i munden, og jeg havde svært ved at regne, ud hvad det kunne betyde ud fra konteksten, som jeg fandt det i. Det viser sig dog, at mulktering er et rigtigt ord:
Mulktering kommer af ordet mulkt, som ifølge Ordbog over det Danske Sprog betyder ”erstatning ell. (især) straf i form af penge”. Det er altså en form for bøde, og når man foretager en mulktering, så pålægger man altså andre en bøde.
Et andet sted i protokollen bliver der nævnt skolemulkter:
om at der ikke opkræves Skolemulkter hos Fuldmægtig
Sandstrøm Stautrup da denne formener at have Lærerens Tilladelse til
at hans Søn, Bent, anførte Forsømmelser.
Man vedtog ikke at opkræve Bøderne.”
Ordinært møde d. 8/3 1933, Forhandlingsprotokol for Ormslev-Kolt Sogneråd, 1928-1938.
Ordbog over det Danske Sprog definerer skolemulkt som en ”mulkt for skoleforsømmelse”. Det minder altså om i dag, hvor man kan miste retten til børne- og ungeydelser i en periode, hvis ens barn har for meget ulovligt fravær fra skolen. I 1930’erne fik man i stedet en bøde per dag, hvor ens barn var ulovligt fraværende. Ved at slå op i forsømmelseslisterne fra Ormslev-Kolt Kommune, hvor ulovligt skolefravær blev noteret, kan jeg se, at den omtalte Bent har haft én fraværsdag i perioden september-oktober og én fraværsdag i perioden november-december. For hver fraværsdag har hans far, Fuldmægtig Sandstrøm, fået en bøde på 12 øre, hvilket svarer til ca. 5,5 kroner i dag. I ovenstående uddrag fra sognerådsprotokollen kan man til gengæld se, at han har fået lov at slippe for at betale bøderne.
Mærgling
et vil stille sig til et paatænkt Andragende om Grundforbedring-
laan til Dræning og Mærgling af Stautrup gl Skolelod.”
Ordinært møde d. 11/1 1933, Forhandlingsprotokol for Ormslev-Kolt Sogneråd, 1928-1938.
Mærgling er endnu et ord, som jeg ikke har hørt før. Det var et ord, der ligesom mulktering lå underligt i munden, og det så mærkeligt ud.
Det tyder dog på, at det er et rigtigt ord, som enten er stavet forkert, eller at de i sognerådsprotokollen måske har brugt en ældre stavemåde. Hvis man googler mærgling, så er langt de fleste resultater tekster, der er skrevet i midten af 1800-tallet. Efter at have nævnt det for min far, gjorde han mig opmærksom på, at det i dag oftest staves mergling, da det omhandler jordtypen mergel.
Hvis man slår mærgling op i Ordbog over det Danske Sprog, er der ikke noget at finde. Hvis man i stedet slår mergling op, så finder man ud af, at det betyder at ”anvende mergel som gødning- og jordforbedringsmiddel; behandle (jord) med mergel”.
Mergling handler altså om at tilføre jordtypen mergel til sin landbrugsjord for at gøre den mere frugtbar. Mergel er en type af jord, der indeholder store mængder af ler og kalk, hvor især kalk er et rigtigt godt næringsstof for planter. I Danmark er moræneler især blevet brugt til mergling.
Andrager
af konfirmation samt til Medicin 16 Kr 65 øre”
Ordinært møde d. 14/9 1932, Forhandlingsprotokol for Ormslev-Kolt Sogneråd, 1928-1938.
samlingen. Bevilliges 50 Kr.”
Ordinært møde d. 8/3 1933, Forhandlingsprotokol for Ormslev-Kolt Sogneråd, 1928-1938.
Forskellige bøjninger af ordet andrage, såsom andrager og andragende, er meget ofte brugt i sognerådsprotokollerne. Ud fra konteksten forstår jeg godt, at ordet bliver brugt til at anmode eller ansøge om noget. Jeg har dog ikke hørt ordet andrage blive brugt før, og jeg er forundret over, hvorfor det så bliver brugt så ofte i sognerådsprotokollerne fremfor f.eks. ”anmode”.
Det tyder på, at man har brugt andrage, da det har været mere formelt og korrekt end bare at skrive ”anmode”. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog defineres andrage som at ”fremsætte noget som et forslag, en anmodning [og lignende]; nu især om formel, oftest skriftlig, anmodning til en øvrighed”. I og med at folk eller institutioner har bedt om noget eller ansøgt om noget, så giver det mening, at det bliver omtalt som at andrage om noget eller et andragende, da de har henvendt sig til sognerådet, der er en øvrighed, som per definition er en ”person ell. gruppe af personer, der har øverste ledelse, magt, myndighed”.
Mulktering, mærgling og andragende er tre ord, der giver et indblik i, hvor anderledes sproget har været i 1930’erne. Og jeg er stødt på mange andre ord, jeg på samme måde kunne have kigget på her. Fælles for dem er, hvor mærkelige, jeg synes, de ser ud, eller hvordan de ligger mærkeligt i munden, og det indikerer noget om, hvordan man bare har talt anderledes i 1930’erne. Sproget må generelt have lydt på en helt anden måde, end det gør i dag.
Litteratur og kilder
Ordbog over det Danske Sprog: https://ordnet.dk/ods/forside
Forhandlingsprotokol for sogneraadet – Ormslev-Kolt, 1928-1938, Aarhus Stadsarkiv, s. 251-300
Forsømmelseslister – Ormslev-Kolt, 1901-1946, Aarhus Stadsarkiv