Hvad var et sogneråd overhovedet? Og hvad var deres ansvarsområder?

Af Laura Bang Jensen

Hej! Mit navn er Laura Bang Jensen. Jeg er 26 år gammel og studerer historie på 4. semester ved Aarhus Universitet. Udover at studere er jeg også frivillig ved Aarhus Stadsarkiv, hvor jeg arbejder på deres Transkribus projekt. Ved projektet hjælper jeg med at transskribere sognerådsprotokoller. Når jeg har siddet med sognerådsprotokollerne, er jeg regelmæssigt stødt på ting, jeg ikke forstår. De ting har jeg besluttet mig for at undersøge og skrive en serie blogindlæg om, hvad jeg har fundet ud af. Det her er blogindlæg nummer 1.

Som frivillig ved Aarhus Stadsarkiv arbejder jeg med at transskribere sognerådsprotokoller ved hjælp af programmet Transkribus. For bedre at kunne forstå det materiale, som jeg sidder med, tænkte jeg, at det ville være en fordel at undersøge, hvad et sogneråd helt præcist er, og blive klogere på, hvad deres ansvarsområder har været.

Ifølge Den Danske Ordbog er et sogneråd en ”folkevalgt forsamling der ledede en sognekommune”. Sognerådene har eksisteret siden 1868, hvor de tog over for sogneforstanderskaberne, der havde cirka samme opgave og var ledet af den lokale præst. Efter kommunalreformen i 1970 blev sognerådene nedlagt. I sognerådene valgte man lokalt selv formanden og næstformanden.

Sognekommuner bestod af de sogne, som havde fælles fattigvæsen. Det kunne f.eks. være Ormslev-Kolt sognekommune, som jeg arbejder med, og deres sognerådsprotokoller har inspireret denne serie af blogindlæg.

Kort over Ormslev-Kolt sognekommune, 1901-1945. Fra Historiskatlas.dk (indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering)

Sognerådene havde tre overordnede opgaver gennem det meste af den periode, som de eksisterede i. De stod for forvaltningen af:

• Det lokale fattigvæsen
  • I grundloven fra 1849 blev det fastslået, at dem, der ikke kunne forsørge sig selv, var berettiget hjælp fra det offentlige. I starten bestod den hjælp typisk af materielle ting, som f.eks. tøj og mad. Det kunne også være pleje, hvis der var brug for det. Senere blev det mere normalt, at der blev udbetalt et pengebeløb til dem, der havde brug for det. Det blev ofte gjort gennem forskellige hjælpekasser eller via det, man kaldte krisehjælp. Borgere over 60 år havde efter 1891 alderdomsunderstøttelse, hvilket sognerådet også havde ansvaret for. Det var også sognerådets opgave at holde den lokale fattiggård kørende.
• Det lokale skolevæsen
  • Det var en opgave som de havde sammen med den lokale skolekommission. Den lokale præst var automatisk formand for kommission. Det var hans nye opgave, efter han ikke længere automatisk var formand for sogneforstanderskabet, efter det blev lavet om til et sogneråd. Sognerådet og skolekommissionen sørgede for, at der blev bygget nye skolehuse og ansat nye lærere, når der var behov for det.
• Sognets vejvæsen
  • Sognekommunerne stod for vedligeholdelse af deres del af vejnettet, og de havde særligt ansvar for alle biveje (af hvilke der var ca. 40.000 km i 1930 i hele Danmark). I takt med at bilen blev mere udbredt, blev vejene også meget hurtigere slidt, så sognekommunerne havde svært ved at følge med økonomisk. Derfor begyndte staten at hjælpe med at finansiere vedligeholdelsen af vejene.

Udover disse tre ansvarsområder påtog sognerådene sig også mange andre opgaver, og deres liste med opgaver blev kun længere med årene. Derfor blev det med tiden nødvendigt at nedsætte forskellige udvalg, som de kunne uddelegere nogle af opgaverne til. Særligt efter en ny lov i 1933 blev der i alle sognekommuner nedsat et kasse- og regnskabsudvalg. Det var også typisk, at man nedsatte et forsørgelsesudvalg eller et vejudvalg.

At varetage alle disse opgaver var selvfølgelig dyrt, så sognerådets nok vigtigste opgave var at holde styr på skatterne. Det var sognerådet, der sørgede for at vurdere, hvor meget deres indbyggere skulle betale i skat. Det var også op til dem at søge om lån til større projekter, som de gerne ville gennemføre i sognekommunen. Det kunne f.eks. være opkøb af bygninger eller til store vejprojekter.

Sognerådenes administration kan måske virke ret selvstændigt, men de var også underlagt flere forskellige begrænsninger. Der var selvfølgelige de nationale love, som de skulle overholde, men derudover var de også i mange tilfælde underlagt det amtsråd, som de hørte ind under. Ormslev-Kolt Sognekommune hørte under Aarhus Amtsråd. Amtsrådene skulle bl.a. godkende sognekommunernes regnskaber, skatteopkrævninger og ønsker om store lån eller køb.

Man kan dermed se, at sognerådene har spillet en meget vigtig rolle for lokaladministrationen i 1930’erne, men de har stadig været underlagt en større instans i form af amtsrådene.

Litteratur og kilder

• Boje, Per. Folkestyre i by og på land : danske kommuner gennem 150 år. Herning: Poul Kristensen, 1991.
• Jørgensen, Harald. Lokaladministrationen i Danmark : oprindelse og historisk udvikling indtil 1970 : en oversigt. Kbh: Rigsarkivet, 1985.
• Ormslev-Kolt: https://aarhuswiki.dk/wiki/Ormslev-Kolt_Kommune
• Gamle kort over Danmark: https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80
• Landkommunernes administration 1660-1970: http://ddb.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml