Af Lisette Rønsig Larsen
Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former for pund har dog samme rødder i den antikke romerske vægtenhed, libra.
I Danmark er pundet en historisk vægtenhed, som er blevet brugt især inden for handel fra middelalderen og ind i 1900-tallet. Da pundet blev benyttet til alt fra korn og smør over ædle metaller til medikamenter er flere mindre enheder opstået. Her kan nævnes apotekerpund, kølnerpund, lybske pund, københavnske skålpund, bismerpund, skippund m.fl. Som navnene antyder, kunne der være regionale udsving i størrelsen, som vi ikke skal gå nærmere ind i her.
I 1683 forsøgte Christian V for første gang at ensrette pundenheden. Kongen bestemte, at de københavnske skålpund skulle være måleenheden for købmandshandel i hele riget. Men da måleredskaberne ikke altid var lige nøjagtige, kan det i dag anslås, at de københavnske skålpund i praksis vejede mellem 490 og 500 gram.
Ved kongelig resolution af 20. august 1839 blev det danske pund officielt knyttet til det franske kilogram. Dermed kom ét pund til at svare til nøjagtig 500 gram. I 1861 fulgte en ny underinddeling, så ét pund kom til at blive delt i 100 kvint à 10 ort. I 1907 blev pundet afskaffet som officiel vægtenhed, men man kan opleve, at det stadig bruges i dag i omtalen af for eksempel madvarers og personers vægt.
Før at tilføje ℔ til dit tastatur i Transkribus, skal du bruge unicode (U+2114). Læs mere om unicodes i brugervejledningen, som du finder her.
Litteratur og kilder
Kurt Petersen (2002): Mål og vægt i Danmark
Poul Rasmussen (1975): Mål og vægt. I: Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger
Svend Aakjær (1936): Maal og Vægt. I: Nordisk Kultur, bind 30
Th. O. (1916): Danmark. Mønt, Maal og Vægt. I: Salmonsens Konversationsleksikon, bind 5. Se online her.