Af Lisette Rønsig Larsen
I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var det op til den enkelte pennefører, hvor nøje han fulgte gængs skrivemåde eller mangel på samme. Derfor kan de ældre protokoller fremstå temmelig uensartede.
Spørgsmålet om store eller små begyndelsesbogstaver var en skriftsproglig diskussion med historiske rødder. Men først med reformen i 1948 blev en større udskiftning sat i værk. Den nye hovedregel blev nu, at alle ord skulle skrives med lille begyndelsesbogstav. De store bogstaver skulle kun bruges ved påbegyndelse af nye afsnit og sætninger, i egennavne og i tiltaleformer som ”De” og ”Deres Kongelige Højhed”.
Reformen havde flere formål. Udover at skabe bedre overensstemmelse mellem skrift- og talesprog og bringe Danmark kulturelt tættere på Sverige og Norge, var reformen ikke mindst en anti-tysk markering. Vi kender især traditionen med at skrive navneord med stort fra tysk. Og oven på to verdenskrige var udskiftningen af de store begyndelsesbogstaver med de små en måde at udviske forbindelserne mellem dansk og tysk sprog og kultur.
Statsminister Hans Hedtoft udsendte en bekendtgørelse om, at stat og skoler skulle følge den nye regel fra 1. oktober 1948. Det var altså ikke hele Danmark, som blev forpligtet fra den ene dag til den anden. Men som centrale samfundsorganer bredte de nye regler sig fra stat og skoler til resten af det officielle Danmark og herfra til lægmand.
Officielt blev reglen om de små begyndelsesbogstaver først udbredt til hele det offentlige Danmark med den seneste retskrivningsreform i 1997. Og stadig i dag er privatpersoner, firmaer og presse egentlig retskrivningsmæssigt frit stillet, selvom de fleste følger de officielle retningslinjer.
Udover udskiftningen af de store begyndelsesbogstaver omfattede 1948-reformen også indførelsen af bolle-å, som vi tidligere har skrevet om her og afskaffelsen af det stumme-d i kunne, skulle og ville.
Litteratur og kilder
Henrik Galberg Jacobsen (2010): Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005
Henrik Galberg Jacobsen (2016): Retskrivning. I: Den Store Danske. Se online her.