Skiftende penneførere

Af Jan Mattias Jonsson Agger

Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende.

Både i købstadkommuner og landkommuner havde man fra selvstyrets begyndelse en udvalgt person med ansvaret for forhandlingsprotokollen. I landkommunerne havde sognepræsten indtil 1867 ansvaret for at føre protokollerne for skole- og fattigsager, mens sogneforstanderskabernes formand havde ansvaret for, at beslutninger blev indført i den offentlige forhandlingsprotokol. I købstadkommunerne skulle næstformanden føre protokollen indtil 1869, hvor opgaven overgik til borgmesteren.

Om sognerådsformandens rolle kan vi i Landkommunalloven af 6. juli 1867 §12 læse, at:

Formanden foranstalter Sogneraadets Medlemmer sammenkaldte, leder Forhandlingerne, besørger Forhandlingsprotokollens Førelse selv eller ved et andet Medlem og sørger for, at Forsamlingen Beslutninger nøjagtig tilføres.

Det var dermed formandens ansvar, at der blev ført protokol, men alle medlemmer kunne være pennefører. I tilfælde af at sognerådet med amtsrådets accept havde ansat én til at hjælpe formanden, kunne denne person stå for at føre forhandlingsprotokollen. Udover sognerådets medlemmer var medhjælperen den eneste, der kunne stå for at føre protokollen

At en person var ansvarlig, betød således ikke nødvendigvis at denne førte pennen. Det kan dog være svært at gennemskue, hvem der førte pennen, da det ikke nødvendigvis blev noteret. Man kan dog være så heldig, at penneføreren med den mest letlæselige skrift er den faste.

Litteratur og kilder

Harald Jørgensen (1985): Lokaladministrationen i Danmark: oprindelse og historisk udvikling indtil 1970

E. Hammerich (1897): Lov af 6. Juli 1867 om Landkommunernes Styrelse m.v. I: G.E.C. Gads Samling af Danske Love. Se online her.